Hash

Hash udvindes af planten Cannabis Sativa, populært kaldet hampeplanten.

Hvordan virker det?

Meget afhænger af, hvad man forventer sig af rusen og hvordan betingelserne er. Virkningen kan være forskellig alt efter, hvem man er sammen med og hvordan man har det. Rusen bliver også forskellig alt efter hvor meget man indtager i forhold til, hvor tilvænnet man er til stoffet.

De første tegn på påvirkning er i reglen lidt hjertebanken, lidt tørhed i øjnene og munden og svimmelhed. Derefter kommer den virkning, man ryger for at opnå. Det er en følelse af glæde, lykkefølelse og øget selvtillid. Man får en fornemmelse af at slappe af, slippe bekymringer og spændinger og en generel følelse af at have det godt og rart.

Tit kan man opleve, at man tænker 'bedre', man bliver mere kreativ eller 'filosofisk' Dem der ryger hashen kan opleve, at deres evne til at tænke på et højere plan forbedres. Videnskabelige forsøg viser dog, at man bliver dårligere til det.

Ens opfattelse af tiden kan ændres, ligesom oplevelsen af farver, former og lyde kan ændres. Man kan få 'ædeflip', og man kan blive fnisende og synes alt er sjovt. Ved en moderat rus kan man opleve at få mere energi, men ellers virker hash mest sløvende.

Hashrygning påvirker også kroppens motorik. Man kan blive ustabil, få problemer med balance og reaktionsevne, ligesom hvis man havde drukket alkohol. For eksempel bliver evnen til at køre bil forringet. Korttidshukommelsen kan blive hæmmet, og det kan være svært at tænke langt tilbage eller ud i fremtiden. Det kan være svært at 'holde fast' på sine tanker, så man måske gentager sig selv og får problemer med at adskille drøm fra virkelighed.

De stoffer, som giver virkningen i hash og andre former for cannabis, for eksempel i pot, kaldes cannabinoider. Den vigtigste kaldes THC, forkortelsen står for delta-9-tetrahydrocannabinol. THC optages gennem lungerne, når man ryger hashen, og overføres til blodet. Eftersom THC er fedtopløseligt, binder det sig til fedtet i kroppen og til leveren. Ganske langsomt omdannes THC efterhånden i kroppen. I gennemsnit tager det ca. fire uger før alt THC er ude af kroppen igen, men har man røget meget og længe kan det tage helt op til otte uger.

Fordi THC nedbrydes så langsomt sker der en ophobning af stoffet i kroppens fedtdepoter, når man ryger over længere tid. Man ved ikke om det har nogen fysisk betydning, at THC kan ophobes i kroppen. Cannabis er en af de ældste medicinske planter, der kendes, og den har været anvendt - og anvendes stadig - mod et hav af forskellige lidelser. En hashpille - Marinol - er godkendt af Lægemiddelstyrelsen i Danmark. Nogle af de måske mindre kendte virkninger ved cannabis er nævnt nedenfor:
 

  • Cannabis virker generelt smertelindrende i mild grad
  • Ved AIDS og kræft (kemoterapi) kan det modvirke kvalme og stimulere appetitten
  • Ved sclerose kan det lindre uro/spasmer i lemmerne
  • Ved migræne kan det tage et migræneanfald i opløbet
  • Ved astma kan det lindre ved at udvide luftrørene
  • Ved grøn stær (glaukom) kan det reducere trykket i øjet

Hvilke bivirkninger er der ved hash?

De mulige bivirkninger ved hash er for eksempel akutte angstanfald, panikreaktioner og paranoia. Gennem en længere periode med høje doser af hash oplever mange tydelige abstinens-symptomer, når de forsøger at stoppe med at ryge hash. Symptomerne kan være søvnbesvær, irritation og ukontrollerede bevægelser, diarré og mavesmerter. I sammenligning med abstinenser efter opiat-brug (heroin) er symptomerne som regel milde. Men blandt dem, der har røget hash igennem lang tid, findes der tilfælde, hvor abstinenserne kan være ganske svære.

Fysiske virkninger og skader

Under rusen bliver ansigtet rødligt, og øjnene bliver røde eftersom karrene i bindehinden udvides. Blikket bliver først glasagtigt og senere mat. Smertegrænsen bliver udvidet, reaktionstiden øges, og evnen til at bedømme afstande forringes. Ved en kraftig påvirkning kan gangen blive usikker. Der kan forekomme trækninger i forskellige muskelgrupper. Den kraftigt forhøjede puls udgør en risiko for personer med forhøjet blodtryk eller hjertesygdomme.

Hashrygning kan i ekstreme tilfælde medføre hjertekramper. Cannabinoiderne påvirker de mandlige kønshormoner, og sædkvaliteten forringes. Hos kvinder optages THC i moderkagen, hvor det bliver oplagret og senere optaget i fosteret. Visse undersøgelser tyder på, at hashrygning under graviditeten kan give en lavere fødselsvægt, motoriske forstyrrelser og uro hos det nyfødte barn. Kroppen finder en naturlig grænse for, hvor meget hash man kan indtage. Ved meget høje doser reagerer kroppen med ildebefindende, rystelser og den gravide bliver konfus.

Mange, der ryger hash i længere tid, oplever at der i stedet for den ønskede rusvirkning opstår angst og reaktioner med panik. Det efterfølges ofte af uro og depressioner.

Psykiske virkninger og skader

Der er stadig i dag diskussion om hash kan medføre direkte psykose. Men man mener, at hash kan fremme latente (skjulte) psykoser hos særligt udsatte. Symptomerne er da forvirring, paranoia, syns- og høre-hallucinationer, uro og angst. Psykoser kræver behandling. De varer typisk ca. 2-5 uger, men kan komme igen. Hash kan måske også udløse psykisk sygdom eller forværre mulighederne for at behandle en psykisk sygdom.

Den, der ryger hash dagligt, oplever ofte, at det er svært at komme i gang med forskellige aktiviteter. Det skyldes sandsynligvis en kombination af selve rygningen og et langt "fravær" fra normalt socialt liv. Gradvist har man indsnævret sine aktiviteter til at handle mere og mere om hash og sin omgangskreds til mere og mere at bestå af andre, der også har hashen som vigtigt livsindhold.

I teenage-årene sker der en stor personlig og social udvikling. Her vil et stort hashforbrug præge denne udvikling negativt. Når man holder op, skal man derfor også til at indhente noget af det, man er gået glip af i de år man har røget meget hash.

Hvad består hash af?

Hash udvindes af indisk hamp også kaldet Cannabis Sativa. Det er en et-årig plante, der almindeligvis er op til et par meter høj - den kan dog blive helt op til 9 meter høj. Det er især hunplanterne, der udsondrer den harpiks, der bruges til fremstilling af hash. Hampplanter bruges også til fremstilling af tekstil og tovværk og af frøene udvindes hampeolie, der bl.a. bruges i kosmetik.

Hampplanten Cannabis Sativa indeholder ca. 420 kendte bestanddele. 80 af disse er såkaldte 'cannabinoider', som er de stoffer i planten, der kan påvirke psyken. Det stærkeste af cannabinoiderne hedder 'Delta-9-tetrahydrocannabinol' eller bare THC. Det er også det stof i cannabis-planten, som man kender bedst. Man kan endda fremstille stoffet syntetisk, hvor det har nøjagtigt sammen virkning som naturligt THC fra cannabis.

Hash er bare et af de produkter, der kan fremstilles af cannabis. Det er harpiks fra topblade og hunblomster, der er sammenpresset i mørke kager eller plader. THC-indholdet i hash er ca. 8-15%.

Marihuana er de små topblade og blomsterstande fra hunplanterne. THC-indholdet er 5-25 %. Efter at hampen er høstet, lægges den til tørre, hakkes i småstykker og pakkes. Marihuanaens kvalitet og styrke varierer meget, alt efter hvad det er for dele af planten, der er blevet brugt. Jo større andel af blomsterne, specielt hunblomsterne og topskuddene, desto større indhold af THC. Marihuana minder om tørret græs, deraf slangbetegnelsen "græs". Farven skifter fra grønt over gulgrønt til gult.

'Skunk' er tørrede blomsterskud fra en hun-plante, med et særligt højt indhold af THC - i gennemsnit ca. 8%.

'Kif' er et pulver, der indeholder de små harpiksholdige kirtelhår fra blomster og blade (ofte fejlagtigt kaldet 'pollen' eller 'krystaller'). Det fremstilles ved at si marihuana og blade.

'Charas' er 'håndlavet hash' produceret ved at man med hånden gnubber harpiks af planten. Fås oftest som mørke, firkantede plader.

'Bhang' er blade og blomster, som opløses i væske til en drik, der indeholder 1-2% THC.

'Hash-olie' udtrækkes eller destilleres fra THC-holdige dele af planten, hvorefter det filtreres og koncentreres. THC-indholdet er 40-60 %. Kaldes også 'nol'.

'Budder' er hash-olie, der piskes op, så det bliver til skum. Det hævdes at have højere THC indhold end hasholie.

Der findes flere produkter af cannabisplanten end de nævnte, og de forskellige former kan også kombineres. Og ligesom man kan blande forskellige cannabisprodukter, kan man også få blandinger fra forskellige slags cannabis-sorter. Planten er over årene blevet forædlet med henblik på at opnå sorter, der indeholder mere THC. Det betyder, at det i dag er muligt at få stærkere hash end det var for 15-20 år siden. 

Hvordan bruges hash?

Hash kan indtages på forskellige måder. De mest udbredte indtagelsesformer er at ryge det som en joint, hvor hashen blandes med ristet tobak og rulles som en stor cigaret. Hash kan også ryges på en 'chillum' eller på en 'bong', som er et pibehoved, der for eksempel kan placeres i en vandpibe eller i et bambusrør.

Rusen ved at ryge joints er mindre voldsom end den man får ved at ryge bong. Hash kan ryges på mange måde og har også mange navne. Her er nogle eksempler:

Blunt - En blunt er en joint, hvor papiret er erstattet af cigarblade (ofte er der tilsat smag)
Phillies - Cigarillos, miniblint eller blunt er en cigar med smag.
Grinder - Redskab som bruges til knuse plade/skud, så det kan kan ryges.
Jointrør - Rør som bruges i stedet for filter i en Joint.
Troldmand - en joint med to slags cannabis i (ikke nol).
Pind - er et slang for joint.
Stødtand -Slang for en Joint.
Spliff er et jamaicansk ord for en konisk joint, oftest indeholdende pot.
Skole-joint' - Det vil sige en cigaret hvor man skiftet filter og har tømt for tobak og puttet sit mix ned i.
Ganja - Jamaicansk ord for cannabis, betyder "the tree of jah" (jah = gud). Altså guds træ eller plante, den hellige plante.

Hash kan også spises som en hashkage. Der findes også mange andre måder at indtage hash på uden at ryge det.

Hashens historie

Hash og andre former for cannabis er næst efter alkohol verdens mest anvendte rusmiddel. Det har været anvendt i mindst 10.000 år. Inden for religions-udøvelse og folkemedicin har det spillet en vigtig rolle i Kina og Indien. I den muslimske verden har cannabis fået en stor udbredelse. Det er blandt andet sket, fordi man der siden 1600-tallet har haft et forbud mod at drikke alkohol.

I USA anså man cannabis for at være slavernes og de fattige arbejderes stof. Siden blev cannabis forbundet med jazzmusik. I 1920 fik brugen af cannabis et opsving i forbindelse med alkoholforbuddet i USA. I midten af 1960'erne blev cannabis det store modefænomen blandt ungdommen. Cannabis spredtes over hele den vestlige verden med hippiekulturen.

 

Referencer:

Malkavian projekter:
Cannabismyter, version 1.3 (2007)
http://malkavian.topskud.dk/cannabismyter/

Nordegren, Thomas og Kerstin Tunving:
Gads Rusmiddelleksikon.
Dansk udgave ved Peter Ege, Gads Forlag, København, 1999

Umeå Universitet:
Hur skyddar cannabinoider våra nervceller?
Pressmeddelande från Umeå universitet, 09-10 2006
http://www.medicallink.se/news/showNews.cfm?newsID=2616

Vaney, Claude (interview-udskrift):
Cannabis og cannabinoider i klinisk praksis
Berner-kliniken i Montana/Schweiz, om anvendelsen af cannabis ved MS
http://www.ms-portalen.dk