Ecstacy

Ecstacy indtages ofte i håb om at opleve en ekstatisk og kærlig nærhed med andre mennesker.

Ecstacy forbindes med rave-parties. Ecstacy er mest almindeligt i tabletform og bliver almindeligvis indtaget gennem munden. Nogle få indtager det via endetarmen (kaldet plugging eller shafting), ligesom snifning og rygning kan finde sted. Det er meget sjældent at nogen indsprøjter stoffet.

Hvordan virker ecstacy?

En almindelig dosis kan ligge mellem 75 og 160 mg. 20 til 40 minutter efter at brugeren har indtaget stoffet opleves de første sus af opstemthed, ofte ledsaget af kvalme. Den fulde virkning optræder indenfor 1-1½ time. Brugeren føler en stærk glæde og samhørighed med andre. Man kan føle sig forelsket i hvem som helst. Som navnet antyder, kan man føle sig ekstatisk. Som regel mister man ikke kontrollen over sig selv, men hallucinationer og synsforstyrrelser kan forekomme.

Virkninger på kort sigt kan være:

  • Muskelspændinger
  • Forstærket sansning
  • Hallucinationer
  • Eufori
  • Stærke, varme følelser overfor andre ('forelskelse')
  • Angst eller paranoia
  • Ufrivillig tænderskæren
  • Kvalme
  • Stærk afslappelse
  • Voldsomt tab af kropsvæske (dehydrering)
  • Voldsom stigning af kropstemperatur. Hedeslag
  • Øget blodtryk og øget puls
  • Svimmelhed
  • Svedeture
  • Sløret syn
  • Hurtige ufrivillige øjenbevægelser (nystagmus

Virkninger ved langvarigt brug af Ecstacy kan være:

  • Forvirring
  • Depression
  • Søvnproblemer
  • Voldsom angst
  • Paranoia
  • Hukommelsessvigt

Bivirkninger

Det er almindeligt i forbindelse med indtagelse af ecstacy at få spændinger i musklerne, krampe i kæberne, at begynde at ryste og få svedeture. Der kan selv ved mindre doser være risiko for forgiftning. Tegnene herpå er hurtig puls, højt blodtryk, store pupiller, sveden. Hvis man har indtaget meget høje doser, kan man opleve alvorlige bivirkninger som f.eks. indre blødninger, nyresvigt og uregelmæssig hjertebanken.

Hvis ecstacy kombineres med langvarig fysisk udmattelse og manglende indtagelse af væske, hvilket ikke er sjældent, da stoffet bl.a. tages under langvarige rave-parties o.l., er der risiko for, at kropstemperaturen øges så meget, at man kan dø af det. Det skyldes, at de centre i hjernen, som regulerer kropsvarme, tørst og sult-fornemmelse bliver forstyrrede eller skadede som følge af ecstacy. Hvis reguleringen af kropsvarmen sætter ud, så kropstemperaturen stiger til 41-43 grader, vil blodet begynde at størkne og sætte sig på blodårerne, hvilket kan være livsfarligt.

Når rusen klinger af kan man i løbet af de næste 1 til 2 døgn opleve træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine og muskelsmerter. Der er ikke enighed om, hvorvidt ecstacy medfører vedvarende skader. Nogle undersøgelser tyder på, at der kan ske uoprettelige skader på kroppens celler og på serotoninsystemet i hjernen. Det ser også ud som om ecstacy kan udløse psykiske problemer som psykoser og depression.

Hvad består ecstacy af?

Det virksomme stof i ecstacy hedder MDMA, hvilket står for 3,4-Methylen-dioxi-metamfetamin. Det er en slags amfetamin. Når stoffet indtages nedbrydes det til et andet stof, kaldet MDA (2-amino-1-(3,4-methylendioxifenyl)propan), som også virker hallucinerende.

En meget stor del af de piller, der sælges som Ecstacy, indeholder imidlertid også andre stoffer. Nogle gange indeholder de slet intet MDMA. Det kan være andre syntetiske centralstimulerende stoffer, som f.eks. PMA, ketamin eller PCP. De kan også indeholde efedrin, koffein eller andre former for håndkøbsmedicin. Nogle tror, at man kan genkende indholdet på pillernes farve. Så f.eks. røde piller skulle indeholde meskalin, brune piller heroin osv. Men producenterne tilsætter ofte fødevare-farver uden at det har noget at gøre med indholdet.

Ecstacys historie

I 1912 fremstillede det tyske medicinalfirma Merck for første gang stoffet MDMA, som de forsøgte at bruge som slankemiddel. På grund af stoffets bivirkninger blev det dog aldrig taget i brug. I 1960'erne blev det genopdaget af nogle forskere, der mente at stoffet kunne bruges i forbindelse med psykoterapeutisk behandling. I 1970'erne begyndte stoffet at blive brugt som feststof blandt unge. Siden slutningen af 1980'erne har stoffet især været populært i forbindelse med rave-parties, men forbruget har spredt sig til alle mulige andre festsammenhænge også.

Hvordan behandles ecstacyproblemer?

Ecstacy bruges ofte over kortere perioder og uregelmæssigt f.eks. i weekenderne i et par måneder over en sommer. Der er derfor kun få rapporter om forbrug, hvor der er sket en øgning af dosis og en udvikling af tolerans. I de tilfælde har der været symptomer på psykisk sygdom forbundet med forbruget.

Hvis brugen af ecstacy fører til depression, psykoser eller andre psykiske skadevirkninger, behandles disse med psykiatrisk og/eller psykologisk behandling. Evt. medicinsk behandling. Ecstacy er en nervegift, der kan føre til meget alvorlige evt. livsfarlige forgiftninger. Behandling af forgiftninger retter sig mod de opståede skader, som kan være feber, forhøjet puls og blodtryk, kramper, skader i muskulaturen, nyre- og leverskader.
 

Referencer:

Drug Enforcement Administration (DEA):
The Hallucinogen PMA: Dancing with Death. Drug Intelligence Brief
United States Department of Justice, Washington, October, 2000

Nordegren, Thomas og Kerstin Tunving:
Gads Rusmiddelleksikon.
Dansk udgave ved Peter Ege, Gads Forlag, København, 1999.