Det er ikke altid nok at udlevere en folder

Socialborgmesteren besøgte Ro på Rusen, der for ham er et eksempel på, at kommunen tilpasser sig efter de borgere, som ellers er svære at nå.

"For at være helt ærlig, så var jeg ikke selv taget hen til et rådgivningsted. Jeg havde det sådan, at ingen skulle hjælpe mig," siger Sofia, der er elev på Produktionsskolen k-u-b-a.

De to andre unge, der sidder med til mødet med socialborgmesteren nikker.

"Jeg havde fået en masse brochurer om behandling og hjælp, men det fes altid bare ud i sandet. Det er så fedt, at Anne (Ro på Rusens rådgiver) bare er her på skolen, og vi siger hej på gangene," siger Anders, der også er elev på k-u-b-a.

Det er netop unge som Anders og Sofia, som borgmesteren er interesseret i at blive klogere på. Unge, som ikke selv ville have opsøgt hjælp. De har begge haft det psykisk svært og har haft store forbrug af hash, som gjorde det svært for dem at følge deres skolegang. I dag ser de Ro på Rusens rådgiver, som sidder på deres skole. Her får de individuelle samtaler, og Sofia deltager også i Ro på Rusens gruppetilbud.

Det er ekstremt vigtigt at forstå, hvordan vi kan tilpasse vores indsatser efter de borgere, som er svære at nå. Ro på Rusen er et eksempel på, at kommunen indretter sig efter borgernes præmisser

- socialborgmester Jesper Christensen.

Ro på Rusen har samarbejdet med produktionsskolen k-u-b-a i snart to år. Samarbejdet betyder, at Ro på Rusens rådgiver sidder på skolen to dage om ugen, hvor hun har anonyme samtaler med elever, der har et højt forbrug af rusmidler. Nogle gange kommer de unge selv, andre gange bliver de pålagt det af skolen, og nogle gange opsøger rådgiveren de unge eller taler med dem i klassen.

"Jeg kan høre fra de unge, at det, at hjælpen er på skolen, gør hele forskellen. Vi kan ikke altid udlevere foldere og sige gå her hen, hvis du vil have hjælp, sådan når vi ikke alle," siger Jesper Christensen.

Samarbejdet er det vigtigste

Ro på Rusen samarbejder med flere erhvervs- og produktionsskoler, Københavns Kommunes Ungdomsskole og med Center for Kompetence og Brobygning. Og det er netop samarbejdet, der er essentielt for Ro på Rusen, når man spørger indsatsens leder Carina Abel Gjaldbæk, der også var med til mødet.

"Det er svært for skolerne at stå alene med rusmiddel-udfordringer, og på samme måde kan vi heller ikke lave en indsats alene. Men vi kan se, at vi kan gøre en stor forskel, når vi samarbejder med skolerne," siger Carina Abel Gjaldbæk.

Ro på Rusen tilbyder også sparring og undervisning til skolernes vejledere og undervisere, så de er klædt bedre på til at opdage trivsels- og rusmiddelproblemer hos de unge og tale med dem om det.

"Det er blevet mere naturligt at tale om rusmidler på skolerne. Det er lettere for personalet at tage snakken med de unge, når de ved, at de kan henvise til en rådgiver, der sidder på skolen og som er synlig for eleverne i hverdagen," siger Carina Abel Gjaldbæk.

Socialborgmesteren håber, at man på andre uddannelsesinstitutioner vil lade sig inspirere af k-u-b-as måde at håndtere rusmiddelproblemer på.

"Andre ungdomsuddannelser kunne også med fordel kigge på sig selv og spørge, hvordan kommer vi i mål med det, der er vores kerneopgave - mindre fravær og flere der gennemfører en ungdomsuddannelse," siger Jesper Christensen.