Far og søn fik hjælp sammen
For rigtig mange børn er det svært at tale om deres forældres rusmiddelproblemer, før de bliver voksne. Og for mange familier forbliver konsekvenserne usagte. Sådan var det også for Agge og hans far Sune i mange år, indtil de sammen havde samtaler hos DeDrikkerDerhjemme.
”Det var rart, at min far var med, så han kunne høre, hvordan jeg havde haft det. Jeg var ikke bekymret for at skulle sige noget overfor ham, for det var jo det, vi var kommet for, så man blev ligesom presset til at rive hul på bylden” siger Agge på 14 år.
Det havde både far og søn brug for. Sune havde brugt mange kræfter på at holde sit kokainmisbrug hemmeligt, mens det stod på, men også efter sin behandling fortsatte tavsheden.
”Jeg har måske på en hurtig patetisk måde sagt undskyld, men det løser jo ikke noget. Det var bare sindssygt svært at tale om. Som far var det jo lidt en falliterklæring, og jeg syntes, jeg havde været et dumt svin på mange måder,” fortæller Sune.
Sune kunne også mærke på Agge, at han ikke ville tale om det.
”Det var bare en ubehagelig ting at snakke om, syntes jeg, så jeg prøvede at undgå det så meget som muligt. Jeg ville bare være ligesom alle andre,” fortæller Agge.
Frygten for tilbagefald
Sune havde i mange år et kokainmisbrug, som stoppede efter han kom i døgnbehandling i 2013, men det påvirkede stadig Agge, der var blevet mere tilbagetrukket og havde svært ved at sove.
”Jeg følte mig meget lille. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg følte, at der var mange andre ting, jeg skulle bekymre mig om. Nok mest min far. Efter han var blevet clean, var jeg bange for, at han ville få et tilbagefald,” forklarer Agge.
Det blev særligt svært for Agge at sove ude.
”Første gang jeg oplevede det, skulle jeg sove hos min bedste ven, og vi var på vej ud at købe slik, og så på vej tilbage, da gik vi forbi vores gade, så fik jeg det dårligt - sådan hjemve. Jeg hyperventilerede meget,” fortæller Agge på 14 år.
Hverken Agge eller Sune vidste, hvor meget hans fars tidligere misbrug havde påvirket Agge, men det blev det blev tydeligt, da de sammen fik åbnet op for emnet.
”Når man selv går i sit misbrug, så bliver man meget ensporet, og det var ikke gået op for mig, hvor dybt det stak. Det var en opvågning at sidde der med min søn, og jeg kunne se, at det har været virkelig grimt,” siger Sune.
Rart at vide man ikke er alene
Hos DeDrikkerDerhjemme startede Agge også i et gruppeforløb med andre børn i lignende situationer.
”Det er hårdt at sige, at ens far har haft en misbrug. Og det var meget underligt at sidde og skulle fortælle om alle sine problemer til nogen, man ikke kendte. Men det blev lettere, og det var rart at vide, at man ikke er alene, at det ikke bare var mig og min søster, der havde prøvet det. For selvom jeg godt vidste det inden da, så det med at få det bevist, det føles godt,” siger Agge.
Han kunne mærke, hvordan de andre børn havde lignende historier at fortælle, og for hver gang han talte om det, blev det letttere,
”Hvis nu man ikke havde snakket om det i noget tid, så havde det bygget sig op på ens skuldre, som om man hele tiden skulle gå og løfte, og så når man snakkede så blev det helt let. Så i stedet for at det hele tiden fik lov til at bygge sig op, så fik man ligesom fjernet det,” siger Agge.
Hans følelse af, at det bare var hans problem forsvandt. Og efter sit gruppeforløb fik han også mod på at tale med sine venner om det.
”Nu havde jeg lige som oplevet, at jeg kunne tale med nogle fremmede mennesker om det, så blev det også lettere at tale med dem, jeg kendte. Jeg blev mere åben om det, det var rart,” forklarer Agge.
Det blev til en podcast og en flot karakter
Efter tre måneder i gruppeforløb og fire samtaler, hvor hans far var med, blev Agge så tryg ved at fortælle sin historie, at han kunne tale med sine venner om det. Og i en projektuge i skolen lavede han sammen med to venner en podcast, som alle i klassen skulle høre.
”Jeg fortæller om, hvordan jeg havde det før, jeg startede hos DeDrikkerDerhjemme. Og om nogle historier, jeg kan huske, og hvordan det var at komme til samtaler hos DDD, og hvordan det hjalp mig. Jeg syntes, det er vigtigt at sætte fokus på, fordi det kan hjælpe børn, der har det ligesom mig,” siger Agge.
Derefter vidste hele klassen, hvad Agge og hans familie havde været igennem. Og Agges lærere var meget imponerede over hans evne til at tale åbent om det