Model U-turn i Thisted og Frederiksberg Kommuner (2017-2019)

Yderligere to kommuner blev tildelt midler fra Socialstyrelsens satspulje til at implementere Model U-turn.

Socialstyrelsens projekt 'Udbredelse af behandlingsmuligheder til unge med misbrug' skal udbrede veldokumenterede behandlingsmodeller til unge med rusmiddelproblemer.

Gennem projektet kunne kommuner søge om støtte til implementering og uddannelse i Model U-turn, der er udviklet i Københavns Kommune, Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA), der er udviklet i USA og U18, der er Aarhus Kommunes ambulante misbrugsbehandling. 

Herlev, Slagelse og Fredericia kommuner blev af Socialstyrelsen udvalgt til at starte Model U-turn op i samarbejde med deres nuværende tilbud til unge mellem 15 og 25 år med rusmiddelproblemer i 2016. I 2017 blev Frederiksberg og Thisted Kommuner valgt og skal deltage i undervisning indtil december 2019. 

Proces og implementering

U-turnmodellen implementeres trinvis over to år og tilpasses den lokale kontekst i kommunerne. De første trin i implementeringen er den åbne anonyme rådgivning og individuel behandling, som danner basis for de øvrige tilbud.

I løbet af de to år gennemgår medarbejderne en tre dages basisuddannelse og 10 uddannelsesdage. Desuden indgår fire praktik-/praksisindbliksdage, fem aftener i U-turns forældregrupper, samt otte årlige supervisionsgange.

Model U-turn er tidligere blevet i implementeret i Horsens og Helsingør kommune, hvor modellen blev evalueret af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra 2011 til 2014.

Kontakt

Johanne Møller

Projektleder